Stegevejledning Flæskesteg Tør stegen med køkkenrulle og gnid godt med groft salt omhyggeligt ned mellem sværene. Læg derefter flæskestegen på en rist i bradepanden, så sværen ligger så vandret som muligt. Brug evt. sammenkrøllet alufolie til at lægge under stegen, så den ligger lige. Hæld vand i bradepanden tænd ovnen på 220° og steg i ca. 30 min (varm ovn inden stegen sættes ind) Skru ned til 180 gr og steg yderligere ca. 1 ½ time afhængig af størrelsen. Sørg for der er vand i bradepanden hele tiden. Stegetermometerets spids skal sidde midt i stegen. Når stegetermometeret viser 62-64 grader skal der tjekkes om sværen er sprød eller der skal skrues op Tænd da grillen i ovnen og hold øje med stegen, giv den kort tid til den er ordentlig sprød. Når den når 73 grader er kødet gennemstegt. Lad den stå ca. 10 -15 min inden udskæring. (man kan også tage den ud ved 68 grader, og lade den hvile 20-25 minutter, derved vil stegen være mere saftig. |